Test

Test om du genkender din egen mor....

 

Hvis du kan genkende din mor i beskrivelserne i testen til højre her på siden, er det sandsynligt, at din mor har narcissistiske træk ...

 

Ifølge forfatteren Karyl McBride (ph.d.) lever døtre af narcissistiske mødre under ekstreme familieforhold:

 

"Moderen sender konstant signaler til datteren om, hvordan hun har behov for, at datteren skal være, i stedet for at sætte pris på det menneske, datteren i virkeligheden er."

 

Ifølge Karyl McBride er manglende empati det varemærke, som kendetegner den narcissistiske mor. Datteren af en narcissistisk mor bliver usynlig som det menneske, hun er, fordi hun skal hakke en hæl og klippe en tå for at tilpasse sig moderens behov og forventninger. Derved risikerer datteren at miste sig selv.

 

I bogen 'Bli'r jeg nogensinde god nok - hjælp til døtre af narcissistiske mødre', skriver Karyl McBride, at det mange steder er tabu at tale om narcissistiske mødre, fordi vores billede af en mor traditionelt set er indbegrebet af kærlighed, omsorg og tryghed.

 

Karyl McBride gør i bogen opmærksom på, at døtre af narcissistiske mødre ikke får noget ud af at fordømme deres mødre og se sig selv som ofre. I stedet kan der ligge en fordel i at forstå, at din mor måske ikke er i stand til at elske dig, som andre mødre elsker deres døtre.

 

Karyl McBrid er selv vokset op med en mor med narcissistiske træk. I bogen trækker hun både på sine personlige oplevelser og sin faglige indsigt som terapeut.

 

Køb bogen her >>

 

Du er ikke alene...

 

Selv om de fleste døtre er vokset op med moderkærlighed, er der også kvinder, som har døjet med et kompliceret forhold til deres mor. Du får her links til artikler, hvor blandt andre skuespiller Ghita Nørby og fristør Gun-Britt Zeller er interviewet

 

Ghita Nørby havde det svært med sin mor

Vi siger, at mor er den bedste i verden og putter mødre op på piedestaler, men mange har det svært med deres mødre - hele livet

 

Ghita Nørby: Den perfekte kvindes datter

Ghita Nørby blev en hel skuespiller, årtier før hun blev et helt menneske. Opdraget som den søde pige, hendes dominerende mor ønskede sig. Politiken.

 

Ghita Nørbys svære opvækst: Har brugt formue på psykolog

Moderkærligheden fik Ghita Nørby aldrig at føle, og derfor havde hun brug for hjælp til at blive et menneske igen. Billedbladet.

 

Ghita Nørby: Jeg har aldrig holdt af min mor

Den folkekære skuespiller, Ghita Nørby, fortæller nu åbent om sit dårlige forhold til sin mor og den dyre terapi, der fulgte efter. Avisen.

 

Gun-Britt Zellers hårde barndom: Tæsk, misbrug og ketogan-indsprøjtninger

I Gun-Britt Zellers barndomshjem stod dagens ret på tørre tæsk, psykisk misbrug og Ketogan-indsprøjtninger. En opvækst, der har gjort hende til den fighter, hun er i dag, afslører kendis-frisøren i sin selvbiografi. BT.

 

En dominerende mor kan ødelægge barndommen

Også kvinder kan være psykopater, og vokser man op hos en sådan mor, får man alvorlige skrammer på sjælen. Kristeligt Dagblad.

 

Bli'r jeg nogensinde god nok?

Narcissistiske mødre lærer deres døtre, at kærlighed er noget, man skal gøre sig fortjent til, og døtrene fortjener kun deres mors kærlighed, hvis de gennem hele barndommen og også som voksne tilsidesætter sig selv for at leve op til hendes forventninger. Powerkvinderne

 

"Opfør dig nu ordentligt over for din mor"

Døtre, der vokser op med en narcissistisk mor, oplever ofte en far, der svigter sine egne børn for husfredens skyld. Powerkvinderne

 

 

TAG TESTEN

 

Denne test kan give dig et fingerpeg om, hvorvidt din mor har narcissistiske træk. Du kan ikke bruge den til diagnose, men blot til at blive opmærksom på problemer i forholdet mellem dig og din mor, så du selv kan tage ansvar for dit eget liv ...

 

(Hvor mange spørgsmål svarer du "ja" på?)

 

  • Drejer din mor samtalen hen på sig selv, når du er i gang med at fortælle hende om dit eget liv?
  • Når du taler følelser med din mor, forsøger hun så at overgå det, du føler, med sine egne følelser?
  • Opfører din mor sig, som om hun er jaloux på dig?
  • Savner din mor evnen til at forstå dine følelser?
  • Får du kun opbakning fra din mor, når du gør ting, som afspejler, at hun er en god mor?
  • Har du altid savnet følelsesmæssig nærhed med din mor?
  • Har du altid været i tvivl om, hvorvidt din mor synes om dig eller elsker dig?
  • Gør din mor kun ting for dig, når der er andre tilstede?
  • Når der sker noget i dit liv som eksempelvis en ulykke, sygdom eller skilsmisse, reagerer din mor så på, hvordan det vil påvirke hendes liv i stedet for at tænke på, hvordan du har det?
  • Går eller gik din mor meget op i, hvad andre mennesker tænker (naboerne, vennerne, familien, kollegerne)?7Benægter din mor sine egne følelser?
  • Giver din mor dig eller andre mennesker skylden for, hvordan hun har det, i stedet for selv at tage ansvar for sine følelser eller handlinger?
  • Bliver din mor hurtigt såret og bærer nag i lang tid uden at løse problemet?
  • Føler du, at du var en slave af din mor?
  • Føler du, at du var ansvarlig for din mors lidelser og sygdomme (hovedpinge, stress m.v.)
  • Blev du nødt til at drage omsorg for din mors fysiske behov, da du var barn?
  • Føler du, at din mor ikke accepterer dig?
  • Føler du, at din mor var, eller er, kritisk over for dig?
  • Føler du dig hjælpeløs, når du er sammen med din mor?
  • Gør din mor dig ofte til skamme?
  • Føler du, at din mor kender dig som det menneske, du i virkeligheden er?
  • Opfører din mor sig som om, verden drejer sig om hende?
  • Er det svært for dig at føle dig som en selvstændig person – adskilt fra din mor?
  • Virker din mor falsk på dig?
  • Vil din mor kontrollere dine personlige valg?
  • Føler du, at din mor svinger fra et egoistisk til et deprimeret humør?
  • Følte du, at du skulle drage omsorg for din mors følelsesmæssige behov, da du var barn?
  • Føler du dig manipuleret, når du er sammen med din mor?
  • Oplever du, at din mor sætter pris på dine præstationer frem for på det menneske, du er?
  • Er din mor kontrollerende, og opfører hun sig som et offer eller en martyr?
  • Får din mor dig til at opføre dig anderledes, end du selv føler?
  • Konkurrerer din mor med dig?
  • Har din mor altid brug for, at tingene er på hendes måde?

 

Bemærk: Alle disse spørgsmål relaterer til narcissistiske træk. Jo flere spørgsmål, du har sat kryds ud for, desto mere sandsynligt er det, at din mor har narcissistiske træk, og at disse træk har forvoldt dig vanskeligheder både under din opvækst og som voksen.

POWERKVINDERNE POWERPRESS

Hovedgaden 41A, 1.tv., 3460 Birkerød

Tel : +45 3011 9693

Mail : kontakt@powerpress.dk